lørdag den 18. februar 2012

La Passegiata

En af de mest charmerende og stemningsfulde dagligdags fænomener i Italien er la passeggiata.

Henunder aften, når solen står så lavt, at de smalle gader ligger i skygge og temperaturen er faldet så tilpas meget, at man føler, at man kan trække vejret igen, indtages gader, pladser og boulevarder af par med børn, unge kærester, bedstefædre og bedstemødre, tutto il mondo. Indimellem standser man og snakker med venner, der også er ude at spadsere, børnene løber rundt, man falder måske ind på den lokale bar og får sig en aperitivo, en is eller klarer lidt shopping. Man ser ungdommen på deres knallerter ivrigt flirtende med det modsatte køn. Udenfor de barer der henvender sig til det yngre segment, har samlet sig en kødrand af smarte unge mennesker til tonerne af høj diskomusik, der drøner ud af højtalerne. Man er ude for at se og at blive set.

Under det år hvor jeg boede og studerede i Italien, lærte jeg at sætte stor pris på la passeggiata og inden længe blev det også en del af min hverdag. Efter endnu en lang, varm dag er det en nydelse at bevæge sig rundt i den kølige aftenbrise, alt imens der er rig lejlighed til at studere de indfødtes ubesværede sociale færdigheder og afslappede omgangsform. De fleste italienere er skåret godt for tungebåndet og er verdensmestre i at konversere. Noget jeg godt kan misunde dem her i det indadvendte og, mere end i en forstand, kølige Norden.  

Med sommerens og varmens komme er det som om, at alt socialt og kulturelt liv i byerne rykker udendørs. Det var ihvertfald tilfældet i byen Parma, hvor jeg som studerende havde min base i et år. Biografer, restauranter, koncerter, teater, markeder, festivaler og sågar offentlige møder rykker altsammen ud på gader og pladser og byen får nyt liv. Hvad der før bare var en smal anonym gyde, bliver nu udendørsrestaurant og en baggård bliver til en biograf. Jeg husker stadig en stemningsfuld jazzkoncert en sen aften på en af de skønneste pladser i byen eller at pludselig rende ind i et marked foran byens domkirke med lutter sardiske specialiteter!

Vi har i Danmark så travlt med at adoptere alle mulige udenlandske traditioner: Halloween, St. Valentines Day, St. Patricks Day for ikke at tale om Mor's og Far's dag. Hvad med at adoptere la passegiata? Denne skønne italienske, eller rettere, sydeuropæiske, tradition. Kom ud på gader og stræder og slå en sludder af med naboen og nyd sommeraftenen. I stedet for at sidde derhjemme og glo på tossekassen.