At grise også er nyttedyr, kan man se bevis på udenfor grisehuset, hvor det meste af marken er gravet op. Ligesom om nogen har sat en spade i jorden og vendt det rundt. Men det er grisene, der med deres snuder graver i jorden på jagt efter rødder, orme og andet godt. Det vinder både landmand og gris på. Senere er det nemlig meningen, at man vil dyrke grøntsager her i den, af grisene, perfekt præparerede jord.
Vi er ca. 20 mand fra Slow Food Østjylland på besøg hos økologisk landmand Christian Hansen ved Ryderne i Ørsted på Nord-Djurs, lige der hvor Randers Fjord løber ud i Kattegat. Ryderne er et mindre familieejet landbrug, der udover de sortbrogede grise også opdrætter Jersey græskalve, hvis kød bl.a. bliver solgt på markedet på Ingerslevs Plads i Århus og i 2011 har vundet Børsens Fødevarepris. Dyrene går i den store plantage, hvor der vokser æbler, sødkirsebær, pærer, blommer og hasselnødder. Nedfaldsæbler presses til most, resten æder grisene.
Med denne dag er også Bent Hindrup fra Dyrenes Beskyttelse, der fortæller om projekt "Velfærdsdelikatesser" der har til formål at genindføre den sortbrogede landrace i dansk landbrug. For øjeblikket ligger bestanden under de 1000 dyr, der er grænsen for, hvornår man betegner en race som udrydningstruet. Projektet sætter fokus på dyrevelfærd, kvalitet og naturlighed og udover Ryderne deltager bl.a landbruget Refshøjgaard ved Hinnerup og Knagmosegaard på Glænå ved Skælskør. Men Dyrenes Beskyttelse håber at flere vil komme til.
Sidst i 1800-tallet var den sortbrogede landrace, der er en indkrydsning af det danske landsvin, en af de mest udbredte i Danmark. Det var på dette tidspunkt, at der rigtig begyndte at komme gang i eksporten af svinekød, først og fremmest til England. Tænk bare på Danish bacon. Men forbrugerne vendte tommelfingeren nedad overfor det sortbrogede svin, de brød sig ikke om de sorte børster og det tykke spæklag. De foretrak det mere magre, hvide baconsvin, som vi kender i dag. Derfor forsvandt racen mere eller mindre, indtil antallet var så lille, at grisen i dag kan kaldes udrydningstruet.
Foto: Lykke Veibæk Nygaard
Den sortbrogede landrace er en hårdfør race, som kan leve udendørs hele året. Den er kendetegnet ved at få store kuld med levedygtige unger. De vokser langsommere og bliver ikke så store som almindelige slagtesvin.
Udover de sorte prikker skiller racen sig ud ved at have halstitter (en lille aflang kirtel, som hænger og dingler på hver side af halsen.
Kødet fra den sortbrogede landrace er kendetegnet ved at være mørkt, smagfuldt og saftigt takket være det tykke spæklag. Prestigefyldte restauranter som NOMA i København og Svineriet i Århus har sortbroget gris på menuen.
